Louise Juhl

Nogle gange, det vil sige for det meste, ville jeg ønske, at jeg var syg, at det hele var en psykose, en vrangforestilling. Ikke fordi jeg vil være syg, men bare så jeg kunne sige: “det er sygdommens skyld”. Stemmerne er, verden er. Min klæbrige mund, der hele tiden taler over sig, er en sygdom. De døde […]

Jeg øver mig i at døve øret, mætte munden, makke ret. Jeg er ikke bange, siger jeg. hører jeg. Makker jeg. Hvis landskabet kan bære at ligge brak, kan jeg vel også. Solen hænger på væggen, men lyset falder mørkere dér, hvor billedet af dig skulle have været. Jeg går i bad.