Louise Juhl

Jeg er træt af at forstå den vold, de kalder nødvendig, og jeg er træt af at acceptere vanviddet, bare fordi det findes. Jeg er træt af at spille klaver, fordi det er sådan, det spiller.

Jeg har aldrig tænkt over, hvor længe der mon ville gå, før ilten slap op, hvis jeg var lukket inde i et syltetøjsglas. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg ville bære nag, hvis jeg var en flue, der fik hevet vingerne af. Jeg har aldrig overvejet, om tre er én for mange, selvom jeg […]

Jeg går den her tur med min hund, som jeg går hver dag, når jeg bor i skoven. Turen er i overkanten af hvad både hunden og jeg bryder os om, og dermed er det en helt perfekt i sit udstræk. Og jeg ser på træerne, der er blevet blege og gyldne. Nogle af bladene er […]

Når du siger, at min mor ligner mig, og jeg retter dig og siger, at det er mig, der ligner min mor, og du spørger “er du sikker?” Hvad så. (Hvad vej vender en cirkel)

Da jeg var mindre, tænkte jeg tit over talemåden “3 er én for meget,” mine to ældre brødre, derimod, har aldrig skænket mig en tanke. At vente forgæves er en tilstand, jeg opsøger. At vente forgæves er, når jeg insisterer på at synge mig selv i søvn, selvom jeg ved, at der altid er én […]