Ensomig #126
at skrive alt i ental. én kærlighed, én angst, én ondskab. det er først nu, jeg kan se at herfra, går det kun tilbage. naturen er det eneste, der trøster mig, det eneste, jeg tør stole på. af samme grund tager jeg det heller ikke personligt, når bladene falder og æblerne rådner. jeg har ikke […]