Louise Juhl

Jeg har fundet ud af, at jeg hele tiden tæller. Antallet af skridt eller hvor mange tyg, der går på et stykke tyggegummi. Syvogfirs, otteogfirs. Jeg tæller alt, men der er så mange farver i efteråret, at jeg har opgivet at tælle dem. Det gør mig svimmel, og har sat sig spor i min hukommelse. Det […]

Efterårsløvet gør mig svimmel, alle de farver, mine øjne må opgive at skelne imellem, sin tid til al tid. Jeg sætter mig ned, ser mig omkring: det røde, gule, bladenes brune, stammernes hæld. Det er ikke fordi, jeg leder efter noget, men jeg finder det til sidst.