Louise Juhl

destory.dk

skildpadde, myre, kolibri (forkortet faktaboks)

Den kinesiske blødskjoldsskildpadde (pelodiscus sinensis) er det eneste dyr, der tisser ud af munden. For hvert menneske, der findes, findes der 1.000.000 myrer. Hvor mange af disse myrer, der er tissemyrer, vides ikke. Forholdet mellem forekomsten af hhv. kolibrier og myrer er ikke kortlagt, men kolibrier kan flyve baglæns. Det kan hverken blødskjoldsskilpadder eller myrer.

Kolibrier tisser ikke ud af munden.

Honningbier har hår på deres øjne, det er så de bedre kan opsamle pollen. Geder har firkantede pupiller. Myg tiltrækkes dobbelt af farven blå, men er hverken rovdyr eller firkantede. Honningbier flyver, fordi de ikke ved bedre. Mange dyr, som eks.vis. hunde, ænder og kvæg begår selvmord. Honningbien, derimod, lukker sine øjne for problemerne, firkantet sagt. Den […]