Louise Juhl

Det glæder jeg mig til, for Charlotte er både intelligent, empatisk og oprigtigt åben.    

Jeg har feber, det føles sådan her: Jeg åbner min hånd. Jeg lukker min hånd. Jeg åbner min hånd. Jeg lukker min hånd. Jeg gentager handlingen elleve gange, for at være helt sikker på, at det er min hånd, der bevæger sig, og at det er mig, der bevæger den. Tolvte gang indser jeg at […]

Det er ensomt at vente på stationen, tjekke afgange og ankomster, se togene komme og køre igen. Det er ensomt at vinke til sig selv, dér i ruden, uden at nogen vinker tilbage.  

Børn var overskriften for et program i radioen i går. Robuste børn. Jeg var på vej til hundefrisør for at aflevere Mumrik, og kom ved et tilfælde til at tænde for radioen. Ikke at det er hverken Mumrik eller frisørens skyld. Men jeg tændte altså for radioen, og det handlede om robuste børn. Anledningen var […]