Ensomig #210 (Eller noget om 4711 og også lidt om døden)
Min mormor hed Stella, der betyder stjerne, og en stjerne, det var hun, som hun gik omkring og strålede, uanset om hun kogte bær til gele, bagte brød eller satte rester ud til de vilde katte. For ingen skulle ifølge min mormor lide nød, heller ikke dyrene. “Kis, kis, kis”, kaldte hun og så kom […]