Louise Juhl

H: Ih, hvor du knusper. Mig: Ja. H: Hvad knusper du? Mig: Et bolche. H: Et bolche? Men klokken er kun halvelleve om formiddagen. Mig: Ja. H: Det er da lidt mærkeligt at spise bolcher klokken halvelleve om formiddagen? Mig: Nå? Jamen så er jeg nok lidt mærkelig. H: Ja.

Og uanset hvordan jeg ikke hænger sammen, så hænger verden sammen, og jeg følger med, det er den sødeste trøst overhovedet.