Ensomig #252 (læsenote til Vigdis Hjorths Arv&Miljø)
Det er så meget af det, jeg husker, der ikke passer. Og endnu mere, der ikke passer, men som jeg (helt upassende) husker. Hele tiden denne glidning mellem det teatrale og det virkelige, som om virkeligheden ikke var teatralsk nok i forvejen, som om det teatrale ikke allerede err alt for virkeligt. Du taler til min fornuft, taler […]