Ensomig #275
Engang havde jeg for vane, hver onsdag i lige uger, at bide i et stykke sølvpapir for ikke at bide hovedet af mig selv. Nu råber jeg af fuglene: “Luk ægget,” skælder jeg, som et statement renset for mening.
Engang havde jeg for vane, hver onsdag i lige uger, at bide i et stykke sølvpapir for ikke at bide hovedet af mig selv. Nu råber jeg af fuglene: “Luk ægget,” skælder jeg, som et statement renset for mening.
Jeg drømte, at der var bananer på tilbud, halve bananer mere præcist, der var rift om tilbuddet, og et hav af butiksarbejder var tilkaldt for halvere frugterne i samme tempo, som de blev solgt. Det, der undrede mig, var, at der lynhurtigt blev udsolgt af den ene halvdel, den, der ikke hægter på en stilk, […]