Louise Juhl

Det er blevet november i løbet af natten, der er ikke flere svampe skovbunden, og de sidste blade har givet slip, nu ligger de som et tæppe, nogen har efterladt til ingen verdens nytte. Jeg læser Ola Juléns “Orissa” for gud ved hvilken gang, fordi det trøster at vide, at der findes noget, der er mere vemodigt […]