Louise Juhl

Mine digte, mit liv er ikke levende. Min far siger altid, at han ikke tror på Gud. Han siger det gerne bramfrit – højt og lydeligt – så ingen kan være i tvivl om min hans gudsfornægtelse. Jeg ved, at det sårer min mor. Faktisk tror jeg, at min mor hører min fars manglende tro som en […]

Der er noget galt med mine øjne. Der er noget galt. Det er før min første menstruation, længe før, omkring tredje klasse vil jeg tro. Det har sneet, men nu er det holdt op med at sne, og verden ligner et barn, der har været ved frisøren, og er blevet klippet for tæt, for pænt, […]

Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare dig det her Jeg ved ikke, hvordan man gør. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde lykkes med at forstå, hvordan man gør eller med at gøre, som man gør. Jeg er taget til Tyrkiet med nogle veninder fra gymnasietiden. Jeg er taget afsted, fordi jeg ikke aner, hvad […]

Jeg vil skrive en side om Juléns Orissa, nej jeg vil skrive en side for hver side af Juléns Orissa, side for side vil jeg svare mørket, besvangre det, jeg vil kravle ind i det og sluge det, mørket, ja jeg vil sluge det og kaste det op igen, gyldent som galde eller helt transparent […]

Hvad gør man, hvis man er elsket for noget, man ikke er, og man derfor ikke tør være sig selv?   (Dagens Orissa)

Jeg drømmer, at en kvinde kører forbi i sin bil, at hun ruller vinduet ned, råber “if you can dream, you can do it.” Så vågner jeg. Udenfor er det stadig mørkt. Jeg laver en kop kaffe, masserer min ene skulder. Noget har sat sig fast. Jeg har læst et sted, at der findes en […]

Jeg kender ikke løgnen, alligevel finder den altid tilbage til mig. “Stol aldrig på, hvad du fortæller om dig selv,”hvisker den, og jeg ved, at den taler sandt.