Ensomig #342 (O10)
Så snart jeg skal til at arbejde kommer denne smerte jo. Jeg har ingenting at sige, og ikke nogen at sige det til. Findes der et “vi” i sådan en ensomhed?
Så snart jeg skal til at arbejde kommer denne smerte jo. Jeg har ingenting at sige, og ikke nogen at sige det til. Findes der et “vi” i sådan en ensomhed?
Jeg sidder fast. Der er dage, hvor jeg er lukket inde i et rum med en krop, der bevæger sig, men ikke ud af stedet. Og andre dage, hvor jeg er lukket inde i et rum, der bliver mindre og mindre, selvom det ikke ændrer størrelse. Nogle dage er det rum, jeg er lukket inde […]
Det er en smerte, der ikke kan tales om. Engang var jeg syg og fik mad gennem sonde, mit hoved var forvirret og mit hjerte fucked up. 278 dage lå jeg sådan helt ude af stand til andet end at være syg. Midt i dette kaos af dump vrede og kaos fik jeg problemer med […]
Den rumænske situtaion. Jeg forsøger altid at svare i overensstemmelse med sandheden. Når nogen derfor spørger, om jeg har spist morgenmad, svarer jeg ja. Jeg uddyber ikke mit svar, fortæller ikke, at min morgenmad bestod af en kop instantkaffe og en pose Haribo vingummibamser. Ingen vil alligevel tro mig. Ingen tror på den udvidede version […]
Jeg hader det her samfund. Hvis man nu har en rigtig lortedag og derfor vælger at google “LORT” (for ligesom at holde “følelsen ud i strakt arm,” som min psykolog altid lærte mig), når man på et tidspunkt frem til et faktum, der fortæller, at der er findes flere bakterier i ét gram lort, end […]
Det har gjort ondt nu, igen, i flere døgn. Jeg kan ingenting mærke, det er meget smertefuldt. Jeg ved, at den findes, min krop. Jeg kan se, at brysterne vokser og at fødderne bevæger sig i overensstemmelse med mine vilje. Jeg kan se, at mit ansigt ligner det, jeg ser i spejlet. Ind imellem tager […]