Ensomig #399
* Sneen er et meget ustabilt faktum *
“Det er kun, når det er helt stille, jeg kan høre, at jeg ingenting hører.” Jeg øver mig på sætningen, siger den højt flere gange, hver gang med trykket lagt et nyt sted. “Det er kun, når det er helt stille, …” “Det er kun, når det er helt stille, …” Jeg ved, at naboen lytter på den […]
For noget tid siden læste jeg, i en læsegruppe for psykisk sårbare, et digt. Digtet kunne være skrevet af et barn og handlede om en kylling, der frøs, og som derfor var krøbet ind i et menneskehjerte for at få varmen. Nu sad den og varmede sig inde i hjertet, mens den så ud på […]