Louise Juhl

Hele dagen har jeg tjekket mails, håbet på en besked, en opringning. Kontakt. Kl. 13.29 skete det så faktisk. Jeg fik en mail fra Birgit. Hun startede med at undskylde, at hun forstyrrede. Så skrev hun, at det den her gang var alvor – og at jeg måtte love ikke sige det til nogen. Jeg slettede […]

Jeg er gået på biblioteket for at være i fred for mig selv, men bliver stoppet af en byfest:  Brændte mandler, hoppeborge og et brass band, der  spiller Shubidua.  Det burde vel være en trøst, men føles som det modsatte, på den måde at erfare, at der faktisk findes værre selskab i verden end mit eget.

Det er lørdag tidlig morgen, jeg er alene, sofaen ligner sig selv. Jeg læser digte af Pentti Saariskoski; den luksus at læse i kaffegrums, at føle sig lykkeligt tilovers. Hvis jeg var et menneske af kød og blod, ville jeg skrive på muren ved Bloms Butikker: “Hej verden, har du plads til en mere?”, skulle […]