ensomig #362
Min farmor sagde altid, når der en sjældent gang var stille i mit barndomshjem, at “en engel gik gennem stuen.” Jeg husker, at det fik mig til at drømme om at være en engel: Den der stille eksistens, der både suger rummet til sig og udvider det. Den skræmmende uskyld ved at holde på vejret: Et øjebliks […]