Ensomig #381
Jeg er alene hjemme og læser højt af Inger Christensens “det,” der er kun hunden til at lytte. Jeg læser om solen og verden, men læser forkert: Verden bliver til vreden, og hunden klør sig nervøst, som om den fornemmer, at noget er galt. Jeg retter fejlen, og hunden falder til ro. Den må have […]