Ensomig #413
Nogle gange står min mors ryg så åben, at er jeg bange for, at hun falder ud. Det er noget med måden, hendes hænder hænger ned langs siden, opgivende, som en struds, der lige er kommet i tanke om, at det ikke nytter noget at blafre med fjerene – den vil alligevel på vingerne. På […]