Ensomig #429
Lørdag 06.37 Morgenen er mørk og ravende, præcis som den plejer at være, og således tryg. I går eftermiddag, efter at jeg havde spist den sidste rest ribsgele på en rugkiks, lå jeg i sofaen og så: Først op i loftets stuk, derefter ud på himlen, der lignede en kat. Jeg nævnte det for hunden; […]