Louise Juhl

destory.dk

Ensomig #454

Jeg talte med to mennesker i går: Min kiropraktor og min frisør. Jeg er forholdsvis god til den slags, jeg taler om blomster, deres navne – uldhåret fingerbøl eller duknakket bregne (nogle navne findes, andre finder jeg på, jeg skelner ikke selv imellem.) Frisøren klipper mig kort, jeg ligner en anden og går derfra i […]

Ensomig #453

Jeg hader at give køb på mig selv, hænge ud af vinduet med nedringet sjæl og kalde på katten, hunden, på gud. Jeg ved ikke, hvad det handler om, men kloge mennesker siger, at netop uvisheden er en del af underholdningen: Eksistensen som én lang cliffhanger. Så jeg hænger i, fordi jeg ikke ved, hvad […]

Ensomig #452

Meine Damen und Herren, herzlich willkommen i Cirkus JedenTag: Her kannst du opleve hamstere på hjul, tandlose Teater und Todes träumen. Det ender som forventet mit ein trauriger Clown, men der er popcorn unterwegs und i morgen gibt es atter ein Tag. Für alle mit sæsonkort gibt es sogar eine rote Nase, hopla!  

Ensomig #451

Morgenen er fuld af grådig omsorg: – Noget for noget, hvisker den, og jeg ved godt, hvad det betyder: At jeg resten af dagen skal kæmpe med en gæld, der vokser hurtigere end tiden til at betale den tilbage.