Louise Juhl

destory.dk

Month: juli, 2019

Ensomig #609

Klokken fem går jeg tur med hunden. Skovbunden giver efter af fugt. På en grusvej passerer vi en gård, hoveddøren står åben, jeg ser ind. I entréen: et par langskaftede gummistøvler og en køkkenstol i træ. En fleece er hængt over stolens ryg. Bag entréen aner jeg endnu et rum, jeg tænker, det må være […]

Ensomig #608

Jeg er ude at rejse, en morgen vågner jeg et andet sted, end jeg er faldet i søvn. Jeg vil ringe efter hjælp, men min telefon er væk, måske har jeg slet ikke haft den med? Jeg leder under dynen og puden, i natbordets skuffer, ingenting. Til sidst får jeg øje på min mor, hun […]

Ensomig #607

Hele tiden dette villede overskud. Fileter af lyst: Kærtegn, vi panerer og bruner i smør. Små appetitlige hapser, vi kan nippe til, smage på.Spytte ud.En hul hoste. Jeg køber brystkarameller, – det skulle løsne, siger jeg og byder ham ét. Vi ved begge to, at det ikke har noget på sig, at sukker hverken lindrer […]

Ensomig #606

Morgenen er tæt af fugt og flyvemyrer; jeg hælder frysetørret kaffe i kruset, fire spiseskeer, den bliver tyk og grødet, og jeg ender med at måtte tvinge den gennem halsen, en nødvendighed. Der er ingen vej uden om, man må til det, jeg må: Dagen, dagene.Jeg kan ikke finde ud af, hvilken vej, det går. […]

Ensomig #605

Jarl er grundig, lægger tre forskellige brochurer frem.– Her er brikkerne til dit puslespil, siger han og peger på pjecerne, én efter én. – Tilsammen danner de det fulde billede af behandlingsmuligheder. Han tager den første op i hånden, bladrer på må og få, forklarer, at det endnu er for tidligt at afgøre, om der […]

Ensomig #604

“Der er kun det pres, vi selv finder på det,” står der på forsiden af dr.dk, ved siden af billedet af en 22-årig rundkindet pige i sportsshorts, smilende. Hun har en kæde om halsen med hendes navn præget i sølv, Ciliane. På væggen bag hende hænger en plakat af en fisk. Det ligner en rygstribet […]

Ensomig #603

Vi dyrker sex på særligt gunstige tidspunkter, tjekker temperaturer og følger en printet graf.– Så er det nu, siger jeg. Og vi forsøger at tilsætte lidt ømhed, han kysser mine bryster, holder mit ansigt, siger ”elskede” som om det er det, vi er, det vi gør. Elskende, der elsker. Sandheden er, at vi dyrker sex. […]

Ensomig #602

I Nyhederne viser de billeder af mennesker på flugt. Enorme vandmasser har ramt et område i Asien, titusinder af mennesker står uden tag over hovedet eller rent drikkevand. Bagefter er der klip fra Mellemøsten. Øgede spændinger, Iran og den amerikanske regering beskylder gensidigt hinanden for pirateri og fjendtlig invasion. – Det er kun et spørgsmål […]

Ensomig #601

Barbara er ikke bange for noget.  Hun rækker en hånd ud for at klappe en hund, så jeg må gribe fat om hendes skuldre, lidt for hårdt, for at afværge katastrofen. Alt det, der kan ske.Skambiddet, et afbidt øre, en kradset kind.  Eller hun aer en snegl med en skovl så voldsomt, at sneglehuset krakelerer, […]

Ensomig #600

Han tager til Norge med sin far, det er først i juni. Jeg tjekker min mobil fire gange i minuttet. Han skriver, da de når frem til færgen, mens de kører ombord. Han fortæller om buffeten, ris taffel, pitabrød med oksekødsfyld, mørbradbøf i fad. Han vælger det første, og jeg vil vide mere, alt. Er […]