Ensomig #606
Morgenen er tæt af fugt og flyvemyrer; jeg hælder frysetørret kaffe i kruset, fire spiseskeer, den bliver tyk og grødet, og jeg ender med at måtte tvinge den gennem halsen, en nødvendighed. Der er ingen vej uden om, man må til det, jeg må: Dagen, dagene.Jeg kan ikke finde ud af, hvilken vej, det går. […]