Louise Juhl

Jeg sløver sorgen ved at skære den ud i pap: Gøre grin med mig selv. Jeg holder mine følelser ud i strakt arm, peger fingre:– Hvordan synes du selv, det går? spørger jeg med kunstigkælen stemme. Det er uskønt men bedre end alternativet, som er at bide tungen til blods. Kaste op med knoernes hjælp, […]

Morgenen er ikke fuglenes skyld, og fuglene ikke min. Jeg skyller kroppen og overvejer, om jeg skal spise ét eller to stykker tyggegummi til morgenmad. Forsøger at komme i tanke om præcis, hvad det var, lægen sagde sidst: – Du er nødt til at tage dig selv alvorligt. Tager to stykker. Jeg spilder det meste […]