Louise Juhl

Alle mine æg er for gamle. Det har været sent længe, nu går jeg omkring og finder kastanjer; samler dem til dyr med tændstiktynde ben og arme og kuglerunde maver som hungerens døende børn Dette efterår minder mig om højtidelige sange med ord som “på hæld” og “vemod” – spillet i kromatisk mol på et ældgammelt […]

Nogle gange tænker jeg på Lise fra Fanø, der lige var fyldt tretten, men som var fyldt af mindst hundrede års raseri, og som en aften slog et æg ud i panden på sig selv, fordi hun var vred over, at hendes mor var død. En aneurisme i hjernen, bare sådan og helt uden varsel. […]