Louise Juhl

Jeg kan huske dengang, jeg stadig troede, at nogen ville lede, hvis jeg blev væk. Det var dengang præsten, der underviste os, hed Kirkemand og min far hed far – og sådan hang alting sammen. Det var først senere, det begyndte at blive kompliceret: At genboen begyndte at tale i vildelse og gå i bare […]

Der er noget velgørende ved at stå op til en sms fra min mor. Det er lidt ligesom gamle dages “Ugen der gik,” nu bare på smartphone i stedet for analog-TV: “Kære Louise, Jeg håber ,alt står vel til i Skanderborg. Det er blevet koldt, men det er nu alligevel bedre end den regn, de […]