Ensomig #716
Jeg husker taxaen foran sommerhuset, den rastløse uro. At ligge i et tog om natten, alene. Jeg husker at se et hus brænde uden at gribe ind. At vågne og lytte. Jeg husker Bamses Venner og Lone Kellermann, der sang: Se Venedig og dø. Jeg husker at græde i smug, selvom der ikke var nogen […]