Ensomig #744
Kære Jon, det betyder ingenting nu. Alligevel: tak for krøllerne, dine kloge øjne og latteren, der mindende os om, at vi ikke er alene, ikke helt. Du følte dig nogle gange alene, det ved jeg, for du sagde det til mig – engang lige efter at jeg havde læst op. Et sted imellem alle protesterne, […]