Ensomig #747
Dét, og så. Hun ringer og siger, at der ikke er noget galt, det er bare fordi. I tyve minutter fortæller hun så om handskerne, der krymper i kulde og om børnene, det aldrig blev til. At hun ikke fortryder, men at hun nok var gået en anden vej, hvis hun kunne gøre det om. […]