Louise Juhl

Sproget har ører og øjne og knæ.Det bevæger sig gennem skoven, som et barn, der møder verden for første gang: Koglernes knitren er radiobølger, mariehønens pletter et morsealfabet: prik prik priiiik prik priiiik.Et endnu ufødt egern nyder de sidste timer før det går løs.

For lidt siden stod jeg i gårdhaven og hørte et æble falde til jorden og vidste med det samme, at det var septemberen, der bankede på. Og mit hjerte bankede tilbage til svar, som om det ville sige: Kom ind!