Louise Juhl

Når jeg skriver, er det altid om det, jeg ikke husker, alt det, der ikke blev sagt. Om killingen, der ikke blev druknet, og onklen, der ikke satte ild til sig selv. Det er feberens stemme; fluen, der voksede sig stor som en blodbøg og så på mig med otte tusinde øjne, der alle ville vide hvorfor? Det […]