Louise Juhl

For nu at tage liderligheden, varme knyttede næver og hænder der løber og løber og løber og løber og løber og løber ud
og over
kroppe og væsker, en afslørende plet: DÉR, hænger den, liderligheden, uden navn og uden ansigt, for sådan er det med knyttede næver, de har ikke noget ansigt, sådan er det med softice og skumslik og ligepåoghårdt, det er uden fjæs, det er dunkende smerter i amputerede kroppe, dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og dunk og
du taler om tændstikker, mens jeg taler om pis, sådan kan vi stå i hver vores ende af et rum og kneppe kæpheste, der ikke har noget med noget at gøre, vel?, sproget er kun en udsættelse, en midlertidig punktering for at udskyde dét, der vil sprænge os i luften, én krop mod en anden krop, en sindssyg krig: at blive ét med en anden, en anden end ét,
at eksplodere i hinandens hænder, indtil der er ikke noget tilbage af nogen.