På herrens mark
by Louise Juhl Dalsgaard
Man sidder i bussen og stirrer på skiltet med påskriften ”Tryk for stop”. Og tænker at den var bedre placeret i panden på én selv. Er man så træt eller bare offer for den ultimative selverkendelse?
Man trykker. Står af ved førstkommende lejlighed. For at få lidt fred. Fra sig selv. Med sig selv? Ender på herrens mark. På nakken af sig selv. På røven. Af sig selv. Ser sig omkring, men der er intet nyt. Under solen. Eller fra vestfronten.
Så man begiver sig sydover. Bagover. Eller går i Fakta. Bare fem minutter, for selskabets skyld. Og så går man. I hundene. Også for selskabet. Eller i hi. I mangel af bedre. Selskab.
Tager så bussen. Retur. Sætter skiltet på plads, hvor man tog det. Alt for megen selverkendelse giver hovedpine. Trykker så. For stop.
Stop.
Nu tror jeg, at du kan klare meget ros. Så den giver jeg dig. Endnu en gang en gang en gang…
Kan godt lide den måde, du leger med de klassiske ordspil (klichéer) og sætter dem ind i nye og originale sammenhænge 🙂
Mmmmmm…din ros ligger godt i maven 😉
Tak Maria!
Hold da op. Føler mig lige forvandlet fra dej til udstandset småkage. Korte salver som en guerillakrig i “mellem”Amerika. Du er en mester udi denne svære disciplin – og også lidt skønt med en Nordjyde i dette selskab 😉
Jeg filosoferer osse tit, når jeg sidder i bussen. De mange sjove skilte, for eksempel. Og alt det, man ikke må. Ikke spise is, ikke spise pølser, ikke ryge. Af og til får jeg lyst til at tænde en smøg eller tage en rigtig stor, fed, savlende burger med og begynde at sidde og spise den, med salat og ketchup ud over det hele. Og stop-knappen. Hvad nu, hvis man en dag lod være med at bruge den? Og bare kørte videre. Det kunne være man ville opleve noget nyt, noget andet, når man stod af et ukendt sted i en del af byen, hvor man ellers ikke kommer. Måske ville man møde nye, interessante mennesker. Måske ville man finde dét, man altid har savnet og som man har mistet håbet om nogensinde at finde…
@Abrax – lige nøjagtigt. Live dangerously !
@Abrax: Ja på skiltet om mad og drikkevarer står der, at det ikke må nydes i bussen. Er det så okay, hvis man IKKE nyder det, men bar spiser for st overleve?
Interessante mennesker, interssante steder, interessante erkendelser…it´s all out there (tror jeg da nok. Det siger rygtet 🙂 )
@Penpal: Lige nøjagtig Abrax 😀
@Penpal: Har altid syntes at dejen var den bedste del af bageprocessen. Men man får så ondt i maven, så er jeg er glad for småkagesubstansen 🙂
Og rettelse: Jeg er FØDT i det nordjyske, men tilhører i dag en anden region… Er det godt nok alligevel? Selskabet?
@ballast. Jeg har ikke lært at regionsdiskriminere :). Derfor kan man vel godt holde af Nordjyder. Jeg kender et par stykker 🙂 Deriblandt Allan O, som var katalysatoren til midt sidste indlæg. Kan høre sangen så tydeligt, og elsker den jo tydeligvis også.
Jeg foretrækker dit selskab anytime, anywhere. Det fede er, at det er lige her.
PS : Må man godt bruge 70’er vendiger som “fede”. Hvad bliver det næste så ? Knæhøj karse …?
@Penpal: And I prefer yours, dearest 🙂
Men Allan O er nu i en kaliber for sig selv. Han er MERE end bare nordjyde, så lige den paraply kan jeg næppe dække mig under.Meeen, det går vel alligevel det hele. På den “fede” måde. Og lige her… 😀
Undskyld, men jeg har tagget dig 🙁
Wauvv, det har jeg sjældent oplevet. At blive tagget, altså 🙂 Er det mon noget frækt? Smager det godt? Feder det? Og ka man bruge det, selvom det regner? 😀
Tak sødeste!
Vi er vel alle bare en lille smule mere end den region vi, mere eller midre tilfældigt, er født i eller opholder os i.
Mennesket er dobbelt af natur.
På den ene side får vi at vide, at vi skal være stolte af at tilhøre et bestemt område, lokalt, regionalt og nationalt, på den anden side får vi at vide, at vi ikke skal fokusere på forskellene.
Det er i orden at være fremmed i et fremmed land, men det er ikke i orden at vise, at man er fremmed. Man skal indordne sig og integrere sig, men man skal også kende sin plads som fremmed og være taknemmelig over de indfødtes gæstfrihed.
Er det ikke snart på tide, at vi amputerer dette gen for hykleri, der er så dominant?
Jo amputer endelig! Jeg er Ballast. Og meeeeget mærkelig 🙂
Og fremmed de fleste steder uanset region. Thats just the way it is. Og tænker egentlig, at du har ret i, at det ville klæde mig at være en anelse mindre integrationsivrig nu og da. Det kan jo ende med, at jeg forsvinder i akklimatiseringsforsøg ud over alle grænser 🙂
knappen virker kun hvis du trykker indefra.
Acq: Kender du vejen? Ind, forstås? 🙂
Nix. Jeg har givet op for længst. 🙂
Øv…Troede lige jeg havde fundet én, der holdt de vise sten i hænderne..Hmmm…jamen såmå jeg jo lede videre. Efter stopknappen. Der er bare så sort og forvirret og uigennemtrængeligt derinde på indersiden…Haaaaallllloooooo
Er det i øvrigt ikke “de vises sten”? Noget med alkymi og den slags? Eller er det nu mig, der er ude på Herrens mark, efterstræbt af en leende skikkelse?
Sorry, hvis jeg dobbeltpostede dette!
Jo naturligvis. Med mindre man da er ovre i den meget alternative naturopfattelse, hvilket selvfølgelig også har sin charme “Sten: nu med hat og blå briller”
Tak for korrigeringen 🙂
Selv tak. 😀 Hedder det ikke “korrektionen” forresten?