PM
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg drømmer, at jeg spiller ét af de der gammeldags bipbip-spil, hvor en ost tøffer rundt med halvmånegab og forsøger at spise andre oste (hvor dumt er det lige?). PacMan, hedder det. Undervejs i drømmen slår det mig, at det her spil handler om en ost, der jager sine egne huller.
Jeg mener: WTF?!.
Og som altid er spøgelserne de eneste, der har fattet pointen:
Træk et lagen over hovedet og sig “uhuhuh”. Det giver ingen mening, men bare man lader som om, at det gør, er man med i spillet. Smart.