Louise Juhl

trommehvirvel. jeg skriver på en roadmovie, filmet om natten i en landrover (stjålet!), filmen handler om to mennesker, der uden så meget som antydning af melankoli eller weltschmerz finder frem til, at livet er noget pis og det endda kun på de gode dage, (på de dårlige uhauha), og de tager så mange stoffer og drikker så meget sprut for at glemme alt pisset, og de æder af hinandens kroppe og ender med at indse, at de hver især har fucket hinandens liv op, fordi de midt ia l pisset pludselig ELSKER hinanden og hinandens tragedier, det er KÆRLIGHED, og nu vil de så ikke længere drikke sig ihjel eller hore sig til døde, nu vil de ELSKE, ja de vil, men det er for sent, de har allerede drukket og misbrugt sig til rotterne, og til slut i den her film, sidder de i landroveren med med motoren kørende, de ryster begge af abstinenser, de kan ikke holde om hinanden for bare tics og ufrivillige bevægelser, og så begynder de at hulke af grin, virkelig stortude af latter, fordi det er så gudsjammerligt sørgerligt, at deres oprindeligt ulykkelige forhold til livet, skal ende med at tage livet af deres levende kødelige kærlighed, og sådan slutter filmen. Bum.
Og jeg fik igen ikke skrevet om tyggegummibobler eller omrejsende cirkus,som jeg langt hellere ville, eller udlove mig som dusør i et tombola