Louise Juhl

(jeg samler på hvide heste)

babsusette:
se 1:52 sexy mariah med hvid hest

loulou:
det er noget meget meget småt i den klæghed, som dejen smitter med, en celle, to celler, autofiktionscelledeling, hvem rocker røven for? jeg er træt af poesien, eventyrets sødme, holdkæftbolcheromantik, mit hjerte springer over, hvor gærdet er lavest, hver gang, touch me!
hvis du var vand og jeg var en and, så ville jeg dykke og aldrig se land, skriver Kilroy og efterlader en mur så massiv, at selv en port har probelmer med at finde vej igennem. Er du der? Kan du høre, hvad jeg skriver? Muren er tavs som en grav, jesus stod op af sådan en, en grav, jeg lover, at hvis du elsker mig til døde, så bliver jeg dernede, begravet i LOVE.
Er det bedre sådan, råddent for usødt? Erik sagde engang til mig, at jeg stillede mange spørgsmål, stiller jeg mange spørgsmål, synes du? Jeg følger for lidt med i virkeligheden, jeg spiser sukkerfri peberbolcher fra Evers i stedet, det er et meget virkeligt element, jeg dér, trak ind i teksten, bemærkede du det? Sådan trækker jeg dig ved næsen rundt i manegen, lille cirkusmund, så kan du stikke tungen ud af halsen og stå på et ben og alle klapper og råber ekstranummer, det er stuuuuuurt. Hey nu skal der spilles “Berlin 84”, det fedeste musicalmusik, “men når sangen er overstået, er jeg alene, og så er der ikk meget at grine af”, åååååh, cirkus, rød næse, fald på halen, verden er en farce og universet går i sort.

babsusette:
se 3:32 taylor står på en hvid hest

loulou:
som du spørger, får du svar, siges det, men ikke her, jeg vil sutte negle til de opløser skærmen og hesten kan rende mig i røven, hvorfor skal jeg trækkes med den, jeg vil bede dig se på insektet i stedet, en bænkebider, det eneste landlevende gælledyr, jeg elsker den insisteren på at have en plads uanset at den er grim og hornet og klæg, da jeg var mindre, var jeg bange for mig selv, for hvad jeg kunne finde på at gøre med insekterne, fjerne vinger og ben, den her grådige sult, skal vi tale om vejret skat, skal vi nynne en vuggevise, “tænk hvis jeg sad på månen”, hvad så?

babsusette:
se 2:54 michael og den hvide hest

loulou:
du taler udenom, det er der principielt ikke noget galt i, hesten for solen og østen for vinden, ikke sandt? i en drøm havde jeg talt dig ret imod, men det her er virkelighed, og jeg må tage andre midler i brug. Babette. Tænker jeg. Orgier af mad. Man kan altid stille menneskets sult, det er dét, der er så sørgerligt. Man kan dulme ethvert jordskælv, enhver religiøs forfølgelse med en Wienerscnitzel med Pommes og sauerkraut. Jeg ligger måske lidt tungt i maven, but what the helle. Det er jo også en måde at ligge på. Hvorfor er jeg så vred, vil heste nok hvide, og jeg vil tære dens klove til kun trædepuden er tilbage, så skal du se en hest vrinske. atju!

babsusette:
se 0:20 fru palmer ser en hvid hest i stuen

loulou:
jeg lugter af gårdsdagens snegle, de dukkede frem af regnen i rød og sort og skyggede for alt det grønne, en snegl ånder ikke, gør den? ikke som hesten, dén ånde, som at møde sit eget spøgelse i levende live, mere iskoldt og virkeligt end sig selv, hej lille hvide hest, hej lille prins, hej halve kongerige, skal vi røre ved hinandens navler, skal vi bygge en voldgrav og stå på balkonen og vinke, en navle til en anden navle: hej, hej.
der er for få eventyr, der ender ulykkeligt, der skrives for få fabler for dyr, der er for få kokosnødder der flækker et hovede, så tankerne får fri.
Det er jo ikke lykken med det halve kongerige vel? For jeg vil have det hele!
Kh
LouLou

babsusette:
nu fik du lige tre hvide heste, nu kan jeg ikke finde flere. er vi grådige loulou er vi indspiste toppet med krymmel ender vi i den voldgrav og kan ikke komme op, nu er klok 13, nu vil jeg skrive noget med at klemme en bums ud af et øje (din ide) kys

loulou:
man skal aldrig gå ned på heste, vi skriver da bare nogle frem, hér: se! en svensk hest med pippifregner og med en tåbelig abe på ryggen. men aben, hvem vil have aben, ingen vil have aben, så vi sender aben videre, til hvem sender vi aben?
Hvis jeg var en hest, så ville jeg øve mig i at lave signaler med min ånde, har du set en hest ånde i frostvejr? det er vildt, Bjørn, det er alvor!
Nu siger du indspist, jeg er snarere overspist, jeg tilhører underklassen, jeg spiser smulerne fra de riges bord, jeg kaster mig selv i grams, tag mig, ligger jeg og krymler på kagen, men alle er mæte, og jeg bliver levnet. Velbekomme.

babsusette:
åhh hedder du levning hedder du smugling ja jeg har set så heste ånde i frostvejr jeg har set det hele og der er ikke mere at se så derfor skriver jeg ikke noget der kan ses for sig, i går spurgte frøken gren om jeg ik ku skrive noget tilgængeligt jeg ved ik hvad hun mener, min mand skal til eftermiddagsgrill hos ettem og benno om lidt, tænk du huskede min bryllupsdag kære, jeg elsker dig

loulou:
hvis ikke du kan se, må du røre, fuck tilgængeligheden, bare frem med grabberne, føl dig vej, tag fat om nakken på virkeligheden og tungekys tilgængeligheden, til den smelter som et Dali-ur, og flyder ud og bliver til syrede drømme om en tid uden tid, hvis du forstår, hvor sandet løber gennem glas, og glasset går i stå og sandet fyger og himlen er en skærm, vi kan spille Warcraft på. Vil du med. Hands up, pants down.

babsusette:
ja. jeg vil med. jeg vil med til joanna uh-uh det er alt jeg ønsker, hvis det er der hvor man ikke bare skal passe sig selv. men hvad BETYDER permalink? hvad er en lille tå i min mund hvorfor er der ingen der kommer med grape i dag jeg vil holde audiens jeg er blevet forvendt, her er en lille diva du kan spille på og her er en sælomspundet hva vil du mere ha jeg har det hele .

loulou:
blikfløjte blokfløjte basunkind englemund albatros alfahan eksamensangst jeg har hørt at stormfuglen ikke kan finde vej, hvis den slipper skibet af syne, vildt nok, hvad fanden gjorde den før der var skibe på vandet, noahs ark, det er en sød historie alle de dyr al den kærlighed, der er plads til syv af alle, men hvad med nummer ni, hvor blev de af, all dem der ikke nåede ombord, kan vi grave dem frem med vores hænder, knoglemarvskridt, det er den slags, der virker, at skrive marven ud af knoglerne, skal jeg skrive noget beskidt, Bjørn, eller noge traurigt, jeg vakler altid, jeg kan ikke skelne.

babsusette:
vi kan og vi skal. hvis vi skriver med vores indvolde kan vi gøre en forskel i verden ik. jeg ved ik. jeg tvivler sådan. var der virkelig kun plads til 7 af hvert dyr?

loulou:
syv, Bjørno, syv af hver, det er mere end en håndfuld men ikke to hænder, snedigt af gud, at tage begge hænder i brug, så ingen havde nogen til overs til at slå fra sig med, jeg bliver vanvittig af at tælle alle de dyr, jeg blive syg af at tænke på alle dem, der ikke kom med, måske er jeg sådan et efterladt dyr, hvis jeg går ud og ser mig i spejlet, vokser der et horn ud af panden, så er jeg en fin hvid enhjørning, som mariah kælent kan klappe og så er det næsten ligesom rigtig kærlighed, er det ikke?

babsusette:
hihi jeg tror mariah ville passe godt på dig, hva med de sidste tre fingre, havde gud ti fingre, så må der jo være 3 tilbage, puttede han dem op i røven, jeg bruger kun 1 finger i røven, det er fordi jeg er så stram, lige dér er jeg stadig stram, jeg tror jeg har en god røv fordi jeg har reddet så meget på hvide heste på skimler på brune røde sorte ja jeg kan li min røv og min pik, resten er jeg sgu lidt ligeglad med eller også er jeg sorrig.

loulou:
fingre er gode til at ælte dej med, at begrave i hår, at stryge over kinden, at spørge med, det værste er de fingre, der peger, Gud brugte de sidste tre til at pege på røven og pikken og kussen og råbe: amen! jeg har ingen krop, eller jeg har et hovede der skygger for kroppen, det er ligesom en omvendt michelinmand, kæmpestort hovede og lillilllebitte krop, og bare luft indeni, eller æggeblomme, ja æggeblommesvævende plastikdukke, det er jo også en slags skæbne, hvem siger det er federe at være finanskonge end michelinæg?

babsusette:
apropros plasticdukke så er der en bar i berlin der hedder barbie meinhof. er det ik et flot navn. hey nu har vi kun 9 min tilbage loush, klok er 13.51. min mand er i bad. jeg skal skide. jeg ska ha mere kaffe. der står en cola på gulvet.

loulou:
13.53: verden er en plastikand, den er gul og kan flyde ovenpå alt også bjerge af lort og krig, det er herligt med flydende grænser, så kan vi altid lige hade alle kvinder, eller skyde alle muslimer eller vrænge af homoer, jeg er solidarisk med alt, der ikke kan flyde, jeg vil sluge et hav for at redde dig fra druknedøden min elskede, jeg vil skrive højsange og spille på telefontråde (kan du høre den elektriske sitren efter regn?), måske er en engel en hund, der har glemt, at den kan flyve, måske er en hest en abe, der ikke kom med på Noahs Ark og derfor måtte finde en anden måde at være til på, så valgte den galop, smart nok, det er både hurtigt og elegant og langts sjovere end cirkus, jeg ved ikke hvad det er med cirkus, med det stuuuure nummer, det er nok den her grundlæggende følelse af at være en klovn, som ingen griner af, så nu prøver jeg sgu at få dem til at græde i stedet, buhuhuhu, verden er en heliumballon, hvis vi suger lidt på patten kan vi allesammen gå rundt og lyde som Anders And, der er håb, der er håb, Bjørn, ILY.