Louise Juhl

… hvis ikke fra hånden, hvorfor så munden, vice versa, mit system sluger råt: en villig hånd, et billigt blik, i går læste jeg Christina Hesselholdts “Selskabet gør op”, om en tur på æselryg, den fattige æselejers klæbrige hænder, det vuggende vanvid, hun skrev, at hun  indtil sit femtende år levede i den overbevisning, at ofre og fattige eller undertrykte mennesker ikke kunne være onde, jeg har levet i samme vildfarelse, lever, jeg er så svedig, at mine lår klistrer til min krop, at mine læber suger salt, men nu skal du længere ind, æselejer, nu skal du helt derind, hvor din krop ikke kan bunde, og du må nøjes med mere.