Louise Juhl

I dag besøger vi græsset. I dag lægger vi os i græsset og mærker det grønne. I dag mærker vi det grønne og lægger det bag os.

En plejer med rare øjne, rækker mig en pose af stof. Jeg tager imod den.
Så står jeg sådan: Med en pose af stof.
Græsset ligger bag mig, det grønne er forbi.

Et nødvendigt opgør, forklarer plejeren.

“Farvel grøn, farvel græs,” siger han.
“Goddag pose, ” svarer jeg.