Louise Juhl

Jeg besøger min mund, siger ord som “søløve-sart” og andet med tryk på første stavelse.
Eller jeg tæller mine ben: nogle gange er der to, andre gange fem. – Værst er det, når jeg er i tvivl: to eller fem eller nitten, så er det virkelig svært at vælge, hvis vej jeg skal gå.

(Jeg prøver at opholde mine hænder så længe. Med at skrive. Men det er hele tiden mig, der gør som dem – ikke omvendt)