Louise Juhl

Det handler om, at jeg skriver om heste, og om, at jeg tager piller for at få mit blod til at løbe rundt, og det handler om, at jeg er bange for, at det løber den gale vej, blodet, og at jeg keder mig så meget, at jeg spiser skumfiduser for (i det mindste) at holde min mund beskæftiget, det handler også om, hvordan det rører mig, at der stadig findes mennesker, vi taler pænt om, som nu Anker, der døde i går, og at det sker så sjældent, at vi taler om dét, det rørende, det vi elsker, jeg nævner i flæng: japansk kirsebærtræ, blommetrifli, gennemsigtige gardiner, mavens hudfold(er), tresser-keramik, udtjente traktorer,  mosgrøn, ordet “miracelwhip”, det er det, det handler om –
og så, at jeg er syg på sjette døgn, og virkelig virkelig virkelig trænger.