Ensomig #117
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er ikke sådan, at jeg tænker over, at jeg tænker over det, men der går ikke et sekund, uden at jeg tænker på dig, altså ikke på dig som sådan, men på noget du gør, eller på noget du kunne have gjort, hvis du altså var en anden, men det er du ikke, og du gør ikke noget, og det er det, der får mig til at tænke hele tiden – på hvorfor du ikke gør noget, som for eksempel at elske mig, og jeg skriver “jeg elsker dig” og poster det på Facebook, henvendt til ingen, og folk liker og synes godt om og hjerte, og det føles på en måde rart, selvom det i virkeligheden er pissesørgeligt, at du ingenfuckingting mærker, når jeg skriver, at jeg elsker dig.