Louise Juhl

Jeg vågner.
Klokken er 6.43
Jeg noterer det ned i mit skema.

Klaus siger, at jeg skal være præcis i mine registreringer. ”Det er ikke ligegyldigt, om det er hele verden eller kun lokummet, der brænder,” siger han.
Det er vigtigt at skelne. Det er vigtigt at være præcis.
Han siger også, at så længe verden falder mig så uoverskuelig, må jeg dele den op. I bidder.
Hver.
Ting.
Til.
Sin.
Tid.
Jeg prøver. Tænker, at åndedrættet må være et godt sted at starte
1. Ånde ind.
2. Puste ud.
Det føles som om, jeg puster mere luft ud, end jeg ånder ind. At luften ligesom langsomt siver ud af mig.

”Det er bare en følelse,” siger Klaus, ”dem dør man ikke af.”

Jeg tænker, at han burde vide bedre.