Spildt mælk og tørre tårer
by Louise Juhl Dalsgaard
Kan man gribe om pletterne for øjnene?
Sorte huller af ting man ikke kan se. Ikke må se. Og derfor må føle.
Måske de er tårer, pletterne.
Tørre tårer? (Tørre tårer buldrer mest)
Eller spildt mælk? Mælk, som man ikke må græde over. Og som derfor danser foran øjnene istedet. Som pletter. Indtil man giver efter.
Og græder. Så glasset fyldes på ny.
Så er der jo ikke mere at græde over.
Vel?
Jeg vil male dine sorte pletter hvide – som mælk, der ikke skal grædes over – fordi det slet ikke blev spildt…
Blogwoman
Pletter for øjnene er bestemt ikke rare. Vist længe siden jeg sidst var ramt af det – men hvad hjælper det?! Et sted hvor man kan råbe meget højt er måske anbefalelsesværdigt.
Pletter for øjnene er bestemt ikke rare. Vist længe siden jeg sidst var ramt af det – men hvad hjælper det?! Et sted hvor man kan råbe meget højt er måske anbefalelsesværdigt.
Pletter for øjnene er bestemt ikke rare. Vist længe siden jeg sidst var ramt af det – men hvad hjælper det?! Et sted hvor man kan råbe meget højt er måske anbefalelsesværdigt.
BW:
For pokker da,- selvfølgelig. Vi maler da bare de sorte pletter hvide. Himlen blå og græsset grønt. Fuglefløjt…Whats the problem, then?? 😀
Du er nu dejlig! Og hvis jeg nu græder mælk, å er det kun mælken, der går til spilde. Uden gråd… 😉
BW:
For pokker da,- selvfølgelig. Vi maler da bare de sorte pletter hvide. Himlen blå og græsset grønt. Fuglefløjt…Whats the problem, then?? 😀
Du er nu dejlig! Og hvis jeg nu græder mælk, å er det kun mælken, der går til spilde. Uden gråd… 😉
Kære Gaffel:
Nu er det jo alment kendt, at jg vrøvler. I tide og særligt utide 😉
Mine pletter er ubegribeligheder. Ligesom sorte huller i universet. Alt dét, jeg ved, men ikke kan forklare eller holde fast i. Og som – i mangel på lovmæssighed og formulérbarhed – bliver ikke-eksisterende. I dét rum, hvor jeg skal dele det med andre. Og så bliver det jo svært. At dele. Noget, der ikke er, men alligevel er 😉
(dont worry, jeg er kvinde, så det er ikke meningen, at du skal forstå 😀 )
Men et rum, hvor man kan råbe. Højt. Og længe. Er altid godt!!!
Måske er pletterne galaktiske mælkespor, der viser vejen…
Tirsdagskram. Sådan et kan man vel altid bruge, ikk’? 😉
Altid Penpal. Altid kan man bruge et tirsdagskram. Fra dig. Og særligt på en tirsdag 😉
Tak!
Altid Penpal. Altid kan man bruge et tirsdagskram. Fra dig. Og særligt på en tirsdag 😉
Tak!
Altid Penpal. Altid kan man bruge et tirsdagskram. Fra dig. Og særligt på en tirsdag 😉
Tak!
Whats the problem, then??
Jeg ved det godt – Ballast. Jeg kryber gerne i skjul i min lille fantasiverden, hvor græsset ER grønt og himlen blå. Når jeg vågner en dag, så håber jeg, at jeg gribes…
Kram til dig..
Blogwoman
Whats the problem, then??
Jeg ved det godt – Ballast. Jeg kryber gerne i skjul i min lille fantasiverden, hvor græsset ER grønt og himlen blå. Når jeg vågner en dag, så håber jeg, at jeg gribes…
Kram til dig..
Blogwoman
Kære Blogwoman.
Jeg tror at blå himmel og fuglefløjt – fantasifulde eller ej – er godt for helbredet! I min verden synes lyn på klare himle alt for ofte at dominere, og det er sgu så trist…
Kunne man låne lidt godt vejr 🙂