Nemlig, tak.
by Louise Juhl Dalsgaard
Man kan blive taknemlig, ja man kan. Når den ældste niece med oprigtig kærlighed ser op på een, og udbryder:
”Faster, har du glemt at rede dit hår til morgen, eller skal det se sådan ud?”
eller når yngsteniecen efterfølgende ringer op en fredag morgen i oktober og fortæller:
”Faster, jeg har fødselsdag til sommer. Så ønsker jeg mig, at du vil tage på ferie med mig til de varme lande”
Og storebroderen, der sender en mail med ordlyden:
”Jeg har ikke glemt dig. Jeg har bare ikke noget at sige. Udover at jeg elsker dig, selvfølgelig”. Bare sådan lige pludselig. Hverken mere eller mindre.
Man kan blive taknemlig, ja man kan. Når skyerne danner formationer af et akavet hjerte på oktoberhimlen. Når verden vender rigtigt og har gode hensigter. Når blikkene ikke kun går op og ned men også ind.
Tak! Nemlig!
Jeg kan se du kan se hvad jeg mener 🙂 Knus
Nemlig! Tak! 😀
Ballast – det er jo lige til at blive helt rørstrømsk over. Et af de der; “Livet er nu godt.. Snøft…”.
Dejligt at slutte ugen på den måde.
Så er det næsten unødvendigt at ønske dig en god weekend 🙂
Knus fra Blogwoman
Jeg er taknemlig for dig –
og din kommentar på min side – gik lige ind i hjertehulen…
😀
Balluet…livet er livligt 🙂
Ballast – kom lige til at tænke…
Børns kærlighed er ubetinget, når den er rettet mod forældre. Når man er moster, skal man arbejde lidt mere for den. Jeg kan godt forstå, at dine niecer og din nevø elsker deres moster. Du går tydeligvis lige i hjertet på dem. Og det afspejles i deres ord og handlinger..
Knus
Kære søde Blogwoman:
Altså hvis dine ord gælder fastre ligesåvel som mostre, så er jeg en lykkens pamfilius 😉
Jeg ved kke, om jeg arbejder så hårdt for deres kærlighed, men de er nogle meget, meget elskelige børn. Man kan ganske simpelt ikke undgå a elske dem betinget,- og derved blive elsket lige tilbage i ansigtet. Skønt. Jeg erkender balnkt, at jeg er fuldkommen solgt til stanglakrids, når det kommer til mine niecebørn og deres behov.
Og jeg er simpelthen så lykkelig for at have dem i mit liv! 😀
Beologen:
Livet ER livligt. Lige lovlig livligt nu og da. 😉
Men på visse punkter ved jeg, at jeg er ikke bare heldig, men helt utrolig heldig. Og det er jeg dybt taknemlig for!!!!
Joooooo, da – det gælder især for fastre… Jeg er nemlig selv faster – og ved, at det kræver endnu mere, end hvis man “bare” er moster…
🙂
PS:
Broderen min er nu også ret unik. Men fortæl ham det endelig ikke 😀
Nemlig Blogwoman:
Fastertitlen har knap så odiøs og rund en klang som det at være moster, men den er man jo nu engang født til at bære. Og jeg har sat mig for, at være verdens bedste faster for mine niecebørn (de har så også kun den ene af slagsen og ingen mostre 😉 )
Jeg vil vædde med du er en helt fantastisk faster.
Du er nok det fasteste faster overhovedet 🙂
Knus
jeg mente “den” fasteste faster 😉 eller noget 🙂
Penpal:
Jeg håber dæledytmemig at du mener en engelsk fast faster og ikke en korpulent kagerullefaster af nordjydsk oprindelse 😀
Og slet ikke en “det” Så bliver det for alvor uhyyyyggeligt 😉
Jeg er i hvert fald en ivrigt fabulerende faster! (Og søster: spørg bare brødrene , der mener at de har svært ved at finde ørenlyd når først jeg ignagsætter en leg med deres afkomme)
#Ballast
jeg tror du er verdens bedst faster…
knus til bage på dig!