Sart rød
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg har slået en cirkel. Trukket en sart-rød tråd omkring en støvregnsstilhed.
Venligst: Ingen adgang.
Se mig ikke for dybt i øjnene – hold mig ikke for længe i dine arme. Lad mig gå før vi når frem – slip mig fri, når vi nærmer os.
Dét, jeg ikke kan bære. Alene. Aldrig vil kunne dele.
Nano. For småt til at ses. For stort til at rummes.
Jeg løber stille morgener ihjel. Træder ensomheden ud kroppen i taktfast puls og forsvinder. Ind i og ud af. Grådis og ligegyldige biler: På vej gennem søndage af idyl, helvede eller bare dvælen. Jeg løber. Ikke for at nå frem, men for at undslippe.
Cirkler og stilhed og det udelelige.
Støvregn trækker et behageligt gardin over dage og veje.
Meget, meget smukt Ballast…
Hmmmm?
Mange,mange tak søde WT..
Jo, det er smukt. Så det driver. Nu er jeg heller ikke selv ligefrem i følelsestopform i øjeblikket, så måske rammer det også endnu dybere, end det ellers ville have gjort, det triste i det smukke. Men du styrer sproget med hård hånd i den tekst her:
“Jeg løber stille morgener ihjel”… puha.
Nåmen, anyway – god aften til dig, Ballast 🙂
Da jeg vågnede var der meget, meget stille. Og støvregn udenfor. Indeni. Det var…hvad skal jeg sige…uendelig sagte.
Så sagte, at jeg følte mig ensom. Og vred?. På følelsen. Så jeg tog løbetøjet på og løb ud støvregnen. Tegnede en cirkel om mig selv med mine fødders skridt. Fremad: en, to, tre….Hænderne blev iskolde, men kroppen varm. Og jeg fandt fodfæste. Fik lukket inde, hvad jeg ikke kunne rumme skulle lukkes ud. På en søndag fyldt med alt for meget tid og stilhed.
Der er ting, derikke kan ændres. Vilkår, der ikke kan gøres om. Så er det godt at løbe!
I støvregn 😉
Take care
Ja. Og tak.
Og i lige måde 😉
Ser dine cirkler
fornemmer din sarthed
Betragter på afstand
gennemlever følelserne
Du er fænomenal ud i kunsten
at beskrive det ubeskrivelige
der må føles for at forståes
Ved ikke om jeg er blevet klogere
på dig men helt afgjort på mig selv
Tak for din sensitive blog
Tekst:
….og tak for din flotte ros!!!!!!
Nano. For småt til at ses. For stort til at rummes. Wauw! Hvorfor mon den sætning står helt alene i et ensomt stykke ?
Vidunderligt smukt og meget meget stærkt.
Jeg ville ønske, kære ballast. Jeg ville ….!
Det ville jeg også …..
Knus!
Jeg løber stille morgener ihjel…..
Jeg sover stille morgener ihjel – men jeg burde løbe – ligesom dig.
Smukke ord, som sætter sindet i bevægelse – og får tankerne til at løbe….
Knus Blogwoman
Blogwoman:
Du løber aldeles ingen steder, nu du endelig er returneret fra ferielandet 😀
Du skal blive her hos os, så vi kan sammen kan sætte sindene i sving! Velkommen hjem, søde
Sart rød – fortalt i blå toner: Det er skisme godt!
Kh
Lonni
Søde Alonzo:
Det var en sart-rød dag. Kroppen i blå-toner og hjertet i mol.
Tak for dine søde ord !!
Kh
jeg er åndeløs af betagelse… og det er ikke fordi jeg har løbet mine morgner ihjel..
mine kropløber ingen steder… hvis jeg på nogen måder løber så er det med næsen! snøft…. 😉
meget meget smukt skrevet og som blogwoman skrev det sætter sindet i bevægelse… så måske jeg løber lidt aligevel!!
Søde, dejlige Spunky:
Dén kommentar havde jeg brug for. Lige nu og lige her. Den rammer mig lige midt i hjertet og gør godt og varmer. Sådan lidt sart-rødt 🙂
Tak du dejlige sværdfægter!
hmmm 😳 !
FANTASTISK!!!
Hvor fandt du den???
højreklik på ikonet og tryk på egenskaber så fremkommer et nyt vindue, hvori koden står…
hvis jeg skriver koden laver jeg jo bare en ny magen til!! 😉
icon_redface.gif
Not!
😳
Jubiiiiii tak søde spunky!!!!