Vinterbarn
by Louise Juhl Dalsgaard
Huden fra udbrændte drømme falder af i flager; lægger sig som aske af håb over himmel og jord.
Verden trækker vejret, mens himlen ånder ud.
Det er december.
Huden fra udbrændte drømme falder af i flager; lægger sig som aske af håb over himmel og jord.
Verden trækker vejret, mens himlen ånder ud.
Det er december.
Vi har de mørkeste dage – i disse dage. Julen lyser op i mørket – men den lammer også mange, der ikke har, hvad de drømte om. Jeg forstår dine ord – synes jeg – og jeg tænker på alle de drømme – mine og andres – der brænder og brænder ud.
Men januar er min sværeste måned… Mit vinterbarn?
Blogwoman
Smukt
Du må ikke skrive mig!
Har jeg lyst til at råbe, for du skriver så smukt, rammende, lammende og universelt genkendeligt.
Blogwoman:
Jeg ved ikke, om jeg er lammet. Jeg står bare lidt fortabt med armene ned langs siden, og betragter. Uden helt at forstå. Hvad det er vi foretager os?
Melankolsk afstand til noget jeg selv deltager i?
Acq:
Brænde nok? Nej, ikke helt…vel?!
Knus
Bitten:
Sisu! 😀
(vi klarer den, gør vi!!!)
Selvfølgelig!
Vi viljer den! 😀
December er en smuk måned
hvor lys af håb tændes i hobe
med julefrelse og nytårs kald
om fryd og fred på vor globe
Og der midt på den mørke himmel
skinner en stjerne så lysende klart
blandt myriader af stjerners vrimmel
vidner om frelsens komme så snart
Og i lys af mørke vil vi finde frem
til en verden der åbner sig på ny
og vide at vi nu har fundet hjem
til kærlighedens og hjerternes by
Det er lidt skræmmende billeder din tekst åbenbarer for mit indre lærred, men samtidig også forbavsende rolige og smukke!
Adventsknuser til dig 🙂
BlogWoman er inde på noget – det er sgu heller ikke alle der kan være glade på kommando vel? At jeg har min bedste tid i december er noget medfødt – så det kan du ikke regne med Ballast – men jeg har overskud for flere – så hermed et knus til dig fra mig og glade jul!
Lonni
Tekst:
Du har da en del talent i retning af salmetekster. Er det noget du arbejder med? Hvorfor lægger du ikke nogen ud på din blog?
Knus
Spunky:
Det er nu ikke ment som noget skræmmende. Snarere noget….andet. Noget verdensvirkeligt og noget menneskevirkeligt, der ikke helt kan forenes. Hmm…vist noget vrøvl, men jeg kan ikke komme det nærmere.
Stort og varmt tak for knus. Og eet retur til dig sødeste!
Lonni:
Uhmmm…jeg snupper lidt af din generøse juleglæde og gemmer den til trange tider.
Og bruger lige lidt her og nu på en mørk adventssøndag.
Tusind tanker. Til dig.
Bitten:
Nemlig. Vi viljer. Fordi vi må og skal.
Og kan!!!
Kærligst
eftersom jeg selv er novemberbarn med decemberlys i øjnene, så er julemåneden MIN måned… jeg elsker lyset og mørket sammen.
Ord er fattige, når lyset når hjertet…
Jeg er højsommerbarn, men elsker, som du, også mørket og lyset sammen.
Og ja, ord er fattige. Set i forhold til hjertets sprog.