Jo der er mangt et redskab foruden spidsede penne og fremstrakte hænder.
Men vi mestrer hver vores genre, vi befinder os på hver vores (dis)kurs, og som to parallelle linier mødes vi i teorien et sted i en fjern galakse.
Men lige her og nu?….
Der er en bom, du ved. Lige som i din fortælling. Rød bom og med et skilt påskrevet “Ingen adgang”….
To be continued?
Skriver du fortsættelsen. Helst en af dem med Happy End.
Måske noget med, at jeg falder i gadekæret og bliver reddet af en ti-lilende sjæleven 😉
>> insert comment
Ikke for noget, ballast, men gider du modtage et stort kram samt en omfavnelse, der bare vil noget – alt fra anjoe… (samt Rimkogeren)
Du er noget særligt, yes, og det tiltaler os ovenud, bare sådan!
Digteren:
**mission not accomplished**
Anjoe:
Tillad mig, allerdejligste Anjoe, at blive DYBT rørt og meget, meget taknemlig over en helt fantastisk varm og kærlig opbakning.
Og varme omfavnelser tilbage til dig (og Rimkogeren)
PS Hold kæft hvor har du gjort mig glad!!!!
Kære Ballast
Håber og tror – at du når
hvad end du måtte ønske.
God og glædelig Jul samt et
godt og lykkebringende nytår.
Mvh Tekst
Hvorfor synes jeg at jeg kender stemningen?
jeg når ikke en gang mig selv!
men derfor skal du have et knus aligevel,
for dine skønne skriblerier,
for dine ærlige udfritninger
og fordi du bare er dig..
en ener! 🙂
Jamen, kære Ballast.
Noget må der da være at gribe fat i, ud over den som sædvanligt velspidsede blyant.
Måske fordi jeg først læste “opsætning” og ikke “oplæsning” synes jeg næsten at poesien fortsatte ned i næste linie også:
portræt, familie, tanker
Ømt ordbillede – smerteligt genkendeligt.
Der er stadig en åben invitation til trøstekager 😉
…men SÅ en dag! :-O
(hov)….men SÅ en dag! 😮
Kære Tekst:
Tak og i rigtig hjertelig lige måde….
Spunky:
Fra én ener til en anden ener: skal vi lægge os sammen og blive en to´er 😀
Kærligst….
Reinhard:
Jo der er mangt et redskab foruden spidsede penne og fremstrakte hænder.
Men vi mestrer hver vores genre, vi befinder os på hver vores (dis)kurs, og som to parallelle linier mødes vi i teorien et sted i en fjern galakse.
Men lige her og nu?….
Der er en bom, du ved. Lige som i din fortælling. Rød bom og med et skilt påskrevet “Ingen adgang”….
Bitten:
Portrættet står i sin fine ramme med guldkant. Men det er bare et foto, et opstillet håb, en drøm. Der ikke kan nåes…
Trøstekage,- jo tak 😀
Beo:
To be continued?
Skriver du fortsættelsen. Helst en af dem med Happy End.
Måske noget med, at jeg falder i gadekæret og bliver reddet af en ti-lilende sjæleven 😉
From one lion to the other…Grrrrhhh (miav)