Juleblogføljeton nr. 13
by Louise Juhl Dalsgaard
Marie måtte tilbage til bruseren og det kolde vand. Hun havde stadig shampoo i håret og trængte seriøst til at tænke og tænke klart og samtidig få ryddet op i den eskalerende bunke af ubesvarede spørgsmål og det snart lige så uoverskuelige antal af potentielle elskere:
Her stod hun, Marie, forelsket i en bøsse og med en lige-ved-og-næsten-elsker på flugt. Antændt af vanvittige seksuelle frustrationer syntes håbløsheden total: Det var snart jul, og i en miserabel tilstand som den nuværende, ville andestegen og mors brunede kartofler med garanti lide samme skæbne som ris a´la manden fra julefrokosten. Noget måtte gøres for at redde julefreden, forholdet til mor og ikke mindst mindske skaderne på hendes i forvejen overbelastede nervesystem.
For at skabe et minimum af overblik, listede hun derfor autistisk de seneste dages gåder op:
A. Et styk fotokopieret røv af ukendt ophav?
B. En række X´er med såvel tyske som vestjyske aner, bøsser som bagdelskopister?
C. Et stigende problem med at skelne og prioritere mellem ovennævnte.
D. En julemand hun forlængst havde mistet troen på, men som ikke desto mindre havde stået lyslevende foran hende i et københavnsk S-tog.
E. En Nikolaj (og vel at mærke ikke Sankt Nikolaj fra S-toget) for hvem hendes hjerte bankede, men som nu viste sig mere end almindeligt udenfor rækkevidde: Hun var af hunkøn og han var til hankøn.
F. Og ikke mindst en Morten: nu forsmået, men en ellers mere end almindeligt lovende fremtidig partner.
For ikke at kortslutte et i forvejen overbelastet tanke-relæ, fravalgte hun at tage stilling til de følesesrelaterede sider af sagen. Den slags blev man sgu kun mere bims af og hun var rigeligt ør allerede.
En røv, derimod! Den kunne man da tage og føle på – bogstavelig talt!
Marie greb derfor resolut mobilen og trykkede sin fætters nummer: Ansat ved politiets kriminaltekniske afdeling måtte han være løsningen. Der måtte findes nogle DNA-spor på fotokopimaskinens glasplade,- nogle spor tilhørende de afbillede ballers ejermand.
Således et skridt nærmere en afklaring af julens mysterier, trykkede hun fætterens nummer:
Dut. Dut. Dut….
”Ja hej, det er Morten. Er det Nikolaj?”
??????…..
Ahhhh jeg var sikker på Marie løb efter Morten…. en smule forvirret over Marie trykkende fætterens nummer, hvorefter det er Morten, der spør’ efter Nicolaj…. Men glæder mig til at læse udviklingen i det. 🙂
Julens veje er uransagelige: Hvem er Morten?
Hvor mange Morten´er er der?
Er Morten også bøsse?
Og er Nikolaj den samme som Snakt Nikolaj eller er det bøsse-Nikolaj, fætteren efterspørger?
Og ballerne, Ajep, de kopierede baller…hvem tilhører de???
Mysteriet vokser. 😉
Måske er det chefens numse? I såfald, kan hun da bruge dem til afpresning af højere løn 😉
Men ellers, godt afsnit! Det bliver mere og mere spændende.
Er sgu begyndt at holde af den her juleføljeton 🙂
Den er meget mærkelig – men spææææændende 😀 Godt det ikke er mig, der har opgaven med at få samlet trådende i det sidste afsnit… gys…
Ronja:
Du er hedigvis kvinde for at lave dine helt egne juleeventyr IRL 😉
Og dem kan man også sagtens holde af 😀
Knus til dig!
Dope:
Ja, der er både en vestjyde-Morten, en tysker-Morten, en lækker-Morten og en fætter-Morten.
Og en Sankt Nikolaj og en bøsse-Nikolaj
Og en mere end almindeligt december-forvirret Marie (og hedder hun egentlig MariA og er Jesus´mor?)
Jeg er også godt tilfreds med, at jeg har aftjent min værepligt i føljeton-regimentet….
Meeeeget mærkeligt firma! 😀
Lea
Ja i særdeleshed hvis chefen er en kvinde…så er Marie måske i virkeligheden skabs-lesbisk og så er det for alvor indviklet 😀
Tak fordi du kom forbi,- altid godt med en stud. Bibl. fra Aalborg (ja det var tider -) )
Hæ hæ … Oh, er der noget som en julekrimi …
Er Nikolaj skabshetero?
Er Morten prinsen på den hvide cykel?
Hvem sad på kopimaskinen, og hvorfor?
… Og hvorfor tror Morten, at Marie er Nikolaj?
Vi venter i spænding på fortsættelsen … 🙂
Dope: uhhh jeg vil gerne skrive sidste afsnit :-0
Ballast/Lea: Jeg tror det er Maries egen numse, det er jo ikke alle og enhver, der ved, hvordan deres numse ser ud kopieret. 🙂 Det er jo ikke os alle sammen, der har reddet på en kopimaskine 🙂
Jeg glæder mig til Bach folder de kreative evner ud…. :-]
Vildt gæt … Den afbildede numse tilhører en ansat nede i tømmermandsafdelingen, der hedder Josef. Hun finder den (numsen) så fascinerende, at da DNA-testen fra krimimininalpolitiet, giver afklaring, at hun udvikler et intimt følelsesmæssigt forhold, der kulminererer, mens de ser ‘Stjerne for en aften’, hvor ‘The three wise men’ laver et rapnummer, afsyngende ‘Guld- og myreskær’. ;P
WhaggaWhagga:
T.Hansen..Så kører det for dig….
Jeg tror ikke Nikolaj er skabshetero,men muligvis dørmand i sin fritid. Når Morten så forveksler Marie med Nikolaj, ja så er vi snarere ude i noget trekantsdrama som ingen kan overskue konsekvenserne af.
Og jeg hælder til din forklaring med Josef fra hang-over-depardementet, som istedet for at høvle gulve har fornøjet sig med numse-slide henover kopimaskinen, dette i et desperat forsøg på at øge sine kompetencer frem mod de forestående lønforhandlinger. Marie er så blevet SÅ imponeret af hans evner, at hun er besvimet under overværelsen af hans performance og derfor intet husker.
DNA-analysen vil så skabe en omvendt Askepot, hvor hun istedet for at tabe en glassko nu står overfor en DNA befængt glasplade, som hun går rundt i det halve Kongerige for at finde ophavsmanden til.
Og om DET lykkes, det må tiden vise 😉
Og får Morten mon lønforhøjelse????
Ajep:
Eller også er det slet ikke en numse?????
Det bliver sjovt 🙂 Men det er altså Nicccccccccccccccccccolaj han hedder, og DET bestemmer jeg i hvertfald, for det var mig, der startede ham 🙂
Wauw … 🙂
Men Morten får garntrisse ikke lønforhøjelse, hvis han insisterer på, at alle der ringer hedder Nikolaj … 😉
… Ok da. Nicolaj … Så. 😉
Ida:
Ups, sorry og så videre. Men jeg er nordjyde med stort N, og så hedder men Kristian med K og Nikolaj ligeså. Med K.
Men du har ret: Du har navngivet manden, og det må man rette sig efter 🙂
Ajep/Ballast … Ja, man kan lave meget med en albue og en kopimaskine med zoom-funktion, så hvilken kropsdel, der præcist er i spil, det må tiden vise. De obscure DNA-residualier kan jo også fra andre kropsdele … I presume.
… Øh … Hovsa. Der mangler vist et ‘hidrøre’ i min sidste kommentar.
Da jeg boede i Australien, blev jeg konsekvent kaldt Ajda eller de stavede mit navn Eda. Derfor er jeg nok lidt pernittengrynet med stavemåder 🙂
Men hvis vi kan gøre ham til hetrosexuel, så kan vi godt kalde ham Nikkkolaj. Jeg håber stadig naivt, at det er en joke at han er bøsse 🙂
Jeg vidste ikke, at man bruger K og ikke C i Nordjylland? Jeg kender nu en Nicolaj, der stammer fra Nordjylland, så det er ikke alle, der hedder det med K, men det er da lidt interessant, at der sådan er geografiske forskelle på navnes stavemåder.
WhaggaWhagga:
Okay nu ved jeg ikke hvor kedelig en bagdel du har WW, men jeg håber alligevel ikke, at selv en over-zoom-kæmpe-forstørret albue kan gøre det ud for din balle 😀
Og naturligvis er Morten en MEGET dygtig kriminalteknier, så han kan godt skille fårene fra bukkene,y´er fra x´er, og bryst- fra bagpartier.
Men du har ret Whagga, intet er umuligt og intet er givet før sidste afsnit ruller over bloggen …
Ida:
I Nordjylland gør man alting, som man aaaaaltiiiid har gjort. Og det der med C, bliver vist anset for sårn´ lidt udenlandsk, og det er man ikk´ møj for deroppe 😀
Mine brødre hedder for eksempel Jens og Lars…Ved denavne er der ligesom ikke så meget tvivl om stavemåden, vel? 😉
Men Ida…det går vist overalt…undtagen i Australien?
Knus til dig!
Øhhh … Rent Qualitativt er den vist acceptabel. Det er ihvertfald det, som jeg hører fra (formentligt) kvalificeret hold. Om den skulle kunne replikeres præcist ved hjælp af indersiden af en albue, skal jeg ikke kunne sige … I givet fald tror jeg, at det kræver en specialdesignet muskulatur … 😉
Jeg er sikker på, at du har en skøn PoPo Whagga!!!
😀
Det er godt at gøre det, man altid har gjort. Så ved man ligesom hvor man har sig selv. Det kunne vi Københavnere godt lære noget af (nu er jeg godt nok fra Roskilde, men det er vel det samme).
Man må vel godt hedde Christian? Det hedder de jo i hele kongerækken. Jens og Lars er gode danske navne, og ja – Ida går overalt undtagen der hvor man taler engelsk.
– og forresten tak fordi du vil læse med i min blog på søndag. Det er jeg meget glad for 🙂
Kære Ida
Jo Roskilde og Kjøwenhavnstrup – det er ét fedt 😀
Jeg ved mangt en ting, det eneste jeg ikke helt har styr på, er nu mig selv . Suuk 😉
Mht. kongefamilien så er de også “lidt” udenlandske for jyder ….ti-hi
Glæder mig til på søndag, Ida 🙂
Ha ha – den er da ordentlig forstyrret 🙂 Spændende at se, hvad der så skal ske….
SpaceMermaid:
Uhhhh, det er uhyyyyyyggeligt 😉
Hvem er Hvem og ikke mindst: Hvem er Ikke. Nogen.
Og så videre…. (dont worry, jeg har bare lys til at vrøvle)
Presser lige et Great ind her! Jeg har jo været med fra start – og kan ikke lade være med at give mit besyv med. Slutningen er også tricky – og Bach skal så twiste den videre i morgen. Glæder mig til læsningen der også.
Lonni:
Ja jeg er også spændt på, hvordan Bach imorgen vil redde trådene ud. Eller måske lade dem – trådene – danne yderligere hårdknude…
Men Bach er jo mand for lidt af hvert, så een ting er i hvert fald sikker: Det bliver spændende!
rigtig rigtig spændende….
men for en uindforstående mangler der altså nogle foregående afsnit..
kunne man ikke få nogle links?
godt jeg ikke heder Morten eller Nicolaj! 😐 😐
Hahaha Spunky…ja så kan jeg godt forestille mig, at man er lidt på Herrens Mark. Uden de foregående afsnit, altså 😀
Tjek http://www.urbanblog.dk , der linkes der til samtlige afsnit (i højre side)
Og hallo, det var da et tip til Bach: Kunne vi få en ny personage ved navn Spunky involveret i mysteriet? 😉
Knus
er jeg nu også blevet mystisk…. nuvel så…
tjaeee lidt mystisk er man vel altid…. og ordet mystis smager nu også meget godt i min mund!
jeg vil glide forbi “The official Urban page” og kigge på løjerlighederne!
😉
Bach har søreme taget “min” X-Mads fra Aars med. Det er jeg skide glad for – syns jo han var lidt forbandet med alt sit X-Alex og Himmerlands-bølleri! 😉
Jeg tror at morderen er butleren eller Mrs.Forbes.
Spunky:
Du er ikke mystisk-mystisk med skøn-mystisk! 😉
Lonni:
Ja for en indfødt Nordjyde om jeg, er det også med stor glæde jeg byder X-Mads tilbage i føljetonen. 😀
Bach er bare god!
Patton:
Nej, nej, nej…det er Richard Simmons i silketrikot og med påsmøret smil, der gemmer gåden tæt til kroppen … Ydrk 😀
… Stol aldrig på en smilende mand med silketrikot. Og slet ikke, hvis det er shocking pink, og han kører på ethjulet cykel …
Medmindre man ser ham fra første række i Cirkus Munter, der er sikkerhedsnet under og man har en candyfloss i hånden … 😉
I guess the butler done it, eller ham professoren med strithåret, der ikke nåede at komme med i afsnit 6.
WhaggaWhagga:
Den virkelige udfordring består jo i at tro på Manden i silketrikot. Uden skkerhedsnet og candyfloss.
Det ved jeg, at du ved 😉
Men hvis man kan gætte på alle de personager, der har valgt ikke at optræde i manuskriptet, så har vi virkelig grundlaget for et mysterium af enorme dimensioner. Og sådan nogen mysterier er jo altid gode.
Måske det er professoren med strithåret. Måske bare den slåfejl der betød, at Nicolaj blev til Nikolaj 😉
Verden er fuld af afgørende tilfældigheder!
Nævnte artistpåklædte del af normalsamfundet har fordomme mod sig. Det er ganske korrekt. Ofte er det endda uretfærdigt. Det er måske ikke engang hans valg, at dette skal være hans påklædning, stil og levemåde.
Tilliden til et andet menneske er noget kostbart … Derfor falder det de fleste svært at se mennesket i stedet for staffagen … 🙂
… Og igen-igen et stort TILLYKKE til en Q, der vil noget.
God jul og et stort Nytårskram … Bare på forskud. 😉
WhaggaWhagga:
Jep. Vi tror vi skuer hunden på hårene, men vi ser ikke andet end indpakningen.
Gaven går tabt.
I disse julegavetider, ville det jo være sørgeligt om vi alene så det glitrende cellofan og sølvbåndet. Men glemte det indeni: Gaven.
Ikke sandt?!
Tillid er grundlag. For liv!
Forskuds-kæmpe-hjertelig-glædelig-jul og nytårskram. Fra mig til dig!