Danmark dejligst…
by Louise Juhl Dalsgaard
Er der andre end jeg, der mener at Danmark er dejligere i solskin. Og kunne jeg supplere tænker jeg, at når vi nu kan indføre hhv vinter- og sommertid, hvorfor så ikke en uge uden mandage? Det ene irritationsmoment kan vel være lige så godt som det andet, og personligt finder jeg ugens første dag langt mere problematisk, end eventuelt dårligere høstarbejdstider. Men måske det bare er mig?
Ellers er de vidtløftige tanker så afgjort udeblevet denne marts måneds første mandag. Det hele er (som vanligt) gået lidt op i hat og briller: Man står op, udfører sine morgenritualer, bevæger sig (ufrivilligt) ud i verden (læs: overfyldte busser, regnvejr og strid blæst), udfylder sin plads på arbejdsmarkedet ( så undgår man også Claus Hjort-Frederiksens spydigheder). Man handler ind, læser pligtskyldigt dagens avis, der jo er håbløst forældet i forhold til TV2 News (først – 24 timer i døgnet) men ikke desto mindre langt at foretrække. Herefter praktiske gøremål, madlavning for endelig – ENDELIG – at kunne sætte sig til rette i sofaen og nyde “Anna Phil” ( sig det ikke til nogen: det er vsit ikke rasende intellektuelt, nyhedsrelateret eller vanvittigt intellektuelt stimulerende. Men måske netop derfor…?). Og endelig: Et enkelt indlæg på sin blog, vel vidende at ingen verdens mennesker fatter interesse for mine ligegyldigheder, hvilket dog overhovedet ikke forhindrer mig i at lette mit (ret beset uinteressante) hjerte.
Så meget for mandage, 24 timers nyhedsstrøm, regnvejr og gakkede gangarter (hvor f….. kom det fra?). Take care!
I care…. I do-I do-I do-I do-I doooo…. (læg selv ABBA track henover) -har jeg nogensinde fortalt dig at jeg synes at du er rasende intelligent??