Appellernes bog, 1.3
by Louise Juhl Dalsgaard
Hvis ikke, må man føle. Eller:
Man må stryge sig som vinden mod blade og træer, nej, som en kælen kat og håbe, at noget giver genlyd
At nogen gør
Vinden svarer. Ikke. Vinden bare gentager og fordobler. Vinden stjæler hushjørners hvin og gør dem til sine
Vinden skriger dig i øret “Jeg er sgu min egen”
Falsk som et ben i hver lejr, en arm om hver hals
Ja
Læste det som “fisk som et ben…”. Ak. Mere kaffe, ja tak.
Udover at være kanon an sich, har denne tekst (og Appellernes bog i det hele taget) inspireret mig til denne tekst:
http://sgehlert.blogspot.com/2011/10/sandy.html
Tak 🙂
StilleAnna: Et ben i hver hals?
SørenSuperG: Selv tak!