Louise Juhl

Dette limbo over ingenting – udover ingen.
Den her tranedans uden ynde:
For vaklende ben under for tung krop.
For svimlende bryster over for tyngende navle.
For ondt over for helvede.
Dette ”hvis-ikke-så”
Hvis-ikke du så-ikke jeg.
Hvis-ikke jeg så-ikke mere. Måden.
For helvede-måden.
For dybt og for kvalmt-måden.

For lad mig min skyld. Nåden.

Som trætheden, vreden, måden.

Og nåden.